Hvad er mindfulness?

_ mindfulness

Der er mange opfattelser af, hvad mindfulness er. Så hvad er mindfulness egentlig - og hvad hjælper mindfulness med?

Når jeg fortæller, at jeg er mindfulnessinstruktør, får jeg tit mange sjove samtaler om, hvad mindfulness mon er.

Nogle forveksler mindfulness og det at være mindful med en tilstand af flow, nogle tror, det er en religiøs praksis, mens andre mener, de er mest mindfulde, når de tænker store tanker.

Mindfulness er ikke et beskyttet begreb, og derfor bliver ordet benyttet i alle mulige - og umulige - sammenhænge. I Føtex fandt jeg f.eks. en "mindful" gin og tonic på dåse, som var mindful, fordi den var alkoholfri 😃

Men skal man svare på, hvad mindfulness egentlig er, bliver svaret ofte ganske langt.

For det er lidt åndeligt, og det kan på sin vis føles som en slags flow, og mindfulness består sådan set også af store tanker - bare ikke, når man praktiserer det. Men det har altså ikke noget med alkoholfri G&T's at gøre! ☝️

Så hvad er mindfulness?

Det helt korte svar er, at mindfulness er en praksis, hvor vi træner opmærksomheden mod al det, der sker her og nu i os - og måske omkring os - med et åbent, nysgerrigt sind.

Vi skubber tankerne og vores lyst til at vurdere og analysere til side. Og dukker der en følelse op, så iagttager vi den og giver slip på den uden at gå med den. Det gør vi både gennem meditation og ved at være ‘mindful’ i vores hverdag.

Samtidig lærer vi i mindfulness gennem teori, hvordan vi håndterer forskellige tilstande, vi kan være i - såsom når vi har stress, tankemylder eller bliver ramt af negative tanker om os selv eller andre.

Det var den helt korte version. Den længere version tager typisk otte uger, for det er den tid, det klassiske forløb i mindfulness tager. På de otte uger lærer du hele teorien bag, og vigtigst af alt praktiserer du en lang række forskellige mindfulde meditationer og teknikker.

For det vigtigste er ikke at lære mindfulness - men at opleve mindfulness. Min egen lærer i mindfulness formanede os ved hver af vores sessioner, at et sekunds praksis er bedre end et ton teori. Og jo mere, jeg selv har praktiseret mindfulness, des mere giver jeg ham ret.

Ikke en religion eller tro
Mindfulness er dog ikke en religion eller noget, man skal “tro” på.

Effekten af de mindfulde teknikker og af det klassiske mindfulnessforløb på otte uger er grundigt dokumenteret gennem mere end 40 år og anbefalet af en lang række sundhedsmyndigheder verden over - også herhjemme, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler mindfulness til at styrke ens mentale sundhed, ligesom Folketinget for få år tilbage har afsat et to-cifret millionbeløb til at oplære folkeskolelærere i mindfulness.

Årsagen til, at mange forbinder mindfulness med religion er, at mindfulness er kraftigt inspireret af den buddhistiske meditation.

Udviklet af amerikansk professor
En amerikansk professor i medicin ved navn Jon Kabat-Zinn blev så inspireret af meditationens gavnlige virkninger, at han sammen med sit team på University of Massachussets i USA satte sig for at skabe et program, som ville kunne hjælpe mennesker, der enten led af stress, depression, angst, sorg, tankemylder, søvnbesvær - og de mange andre ting, som et overbelastet nervesystem kan føre med sig.

Hvis du har lyst til at prøve mindfulness, kan du tage min gratis videosession i mindfulness. Den varer en halv times tid, og undervejs vil jeg bl.a. guide dig gennem en mindful meditation.

Har du lyst til at prøve det klassiske mindfulnessforløb, kan du tage kurset i dit helt eget tempo som medlem af mindnow. Her får du også adgang til guidede meditationer, workshops og tre månedlige liveevents, som altsammen er med til at hjælpe, motivere og udvide din praksis til lige præcis de ting, du ønsker at benytte mindfulness til.

Lige nu kan du prøve 14 dage for bare 19 kr., hvor du med det samme får adgang til alt.

Ja tak - jeg vil gerne prøve 14 dage for 19 kr.

Rigtig god fornøjelse 😊